Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om børnehuset

Vi er meget glade for at byde jer og jeres barn velkommen i Børnehuset Kildebo. Vi ser frem til et godt samarbejde omkring jeres barn de kommende år. Vi skal sammen skabe et trygt miljø for jeres barn, hvor omsorg og nærhed er i højsæde. Samarbejde og dialog med jer forældre er vigtige værdier for personalet i Kildebo, og derfor er det også vigtigt, at I stiller spørgsmål, hvis der er noget I undrer jer over, finder vigtigt eller er i tvivl om.

Grundelementer i det pædagogiske arbejde i Kildebo

  • Børn skal føle sig velkommen i deres dagtilbud og børn skal gennem voksenkontakt opleve tryghed og nærvær
  • Børn skal gennem åbenhed og tillid til de voksne opleve, at de bliver hørt, taget alvorligt, tilgodeset og føler sig som en større del af børnefællesskabet.
  • Børn skal lære at respektere fælles normer og regler, bruge disse positivt og lære at respektere hinandens forskelligheder.
  • Børn skal lære om forståelse og værdier af deres sociale samvær og lære at værne om gode venskaber/bedste ven.
  • Børn skal tilbydes aktiviteter, som stimulere og udvikler deres kompetencer.

 

Den første tid i Børnehuset Kildebo

I vil som forældre får tilbudt en første samtale, hvor personalet og I vil tale om indkøring, og hvor vi sammen planlægger den første tid for jeres barn her i børnehuset.

Det er altid en stor omvæltning for hele familien at begynde på den ny rejse, som et institutionsliv er. Det er derfor vigtigt, at I sætter god tid af til indkøring, ca. 14 dage, da personalets erfaring er, at jeres barn får den bedste opstart ved, at I kan sætte god tid af til de store omvæltninger, der venter jeres barn men ikke mindst jer.

Personalet tage altid udgangspunkt i jeres barn, den alder barnet har ved opstart og observerer, hvordan jeres barn reagerer ved aflevering, kontakt til andre voksne, nye rutiner og andre børn på gruppen. 

Samarbejde med jer forældre er essentiel og er en vigtig del af hverdagen.